Siden 2011 har ordnung serviceret hundredvis af danske og udenlandske virksomheder på deres professionelle kontorhoteller i København og Odense. Her finder firmaerne rammerne og roen til at udvikle deres forretning, mens ordnung klarer resten.
Med ordnungs 11. og seneste kontorhotel i hjertet af København bliver barren igen hævet for, hvad man kan forvente af komfort. ordnung og indretningsarkitekt Josephine Malling har i samarbejde med Ultima K skabt det ypperste kontormiljø, hvor intet er overladt til tilfældighederne. Alle rum er indrettet til at sikre en komfortabel og produktiv arbejdsdag.
Komfort og kvalitet er to nøgleord for ordnungs nye kontorhotel. Udtrykket er sammensat af rene materialer som sten, træ og uldtekstiler. Det udstråler eksklusivitet, men er stadig behageligt og inviterende. Konceptet går på tværs af farver, møbler og rum – fra kontorrum og mødelokaler til lounge-områder og kantinen.
Inventaret er et sammenspil af designklassikere og nye kvalitetsbrands. Møbelikoner fra Arne Jacobsen, Børge Mogensen og Wegner møder nytænkende og bæredygtige designs fra Fredericia Furniture, Gubi, Hay og Million.
Resultatet er en smagfuld kontorindretning i en moderne, nordisk stil, som afspejler ordnungs brand. I disse smukke og professionelle rammer kan alle finde arbejdsglæde og have en produktiv dag – både store, internationale finans- og shippingvirksomheder samt mindre, kreative forretninger.
Vi hjælper jer gennem hele processen - fra indledende skitser til endelig montering. På den måde får I et rum, som I har lyst til at være i - fra det enkelte lederkontor eller kantinen til 20 medarbejdere, til storrumskontoret med 500 arbejdspladser eller den nybyggede institution med 8 stuer.