857 arbejdspladser fordelt på knap 9.000 m2. Imponerende tal på ordnung’s kontorhotel i Shellhuset på Kampmannsgade, København, der gør det til Danmarks største kontorhotel. Som en del af ordnung’s premium kontorkoncept skulle den nye lokation også give lejeren nogle rammer og en oplevelse udover det sædvanlige. Vi bidrog med inventaret fra reception til tagterrasse i tæt samarbejde med workplace-specialist Helle Nøhr Holmstrøm og ordnung selv.
Shellhusets historie og arkitektur er blevet gennemrenoveret. I disse rammer har Helle Nøhr fra Coor Advisory og ordnung skabt et moderne kontorhotel med en indretning, designet til at rumme fleksibilitet og vække de rette følelser i det rette rum på det rette tidspunkt.
Med internationale virksomheder og lokale startups på lejerlisten var det en kreativ udfordring at balancere beboerbehov, arkitektur og indretning. Nogle etager er lavet til mindre lejere, mens andre, hele etager er udlejet og skræddersyet til større virksomheder. Fra start til slut har det været vigtigt, at beboerne får et smil på læben, fra de træder ind ad døren, til de går igen.
Indretningen er designet baseret på en række lejerinterviews. Herfra skabte vi en indretning, som varierer alt efter behov og brugere på tværs af etagerne. Indretningen kommunikerer tydeligt rummets muligheder, om det er receptionen, kontoret, business loungen, tagterrassen eller kantinen.
Ved arbejdsstationerne er inventaret og omgivelserne tonet ned, så produktiviteten bliver højnet. Derfor valgte vi en række fleksible, praktiske og holdbare møbler. Når du træder ind i fællesarealerne, er historien dog en helt anden. Her skruer vi op, og giver beboere og gæster en oplevelse og et smil på læben. Her kan beboerne dele viden og networke på tværs af virksomheder.
Overordnet har vi bevidst ønsket at sammensætte stilarter, materialer og farver for at skabe et varieret og indbydende udtryk. De nordiske rene linjer møder det mere ekspressive inventar, hvor der er plads til lidt flere armbevægelser. Sanseligheden, armbevægelserne og stemningen balanceres i det funktionalistiske Shellhuset, så det samlede udtryk får én til at sige: “wow”.
Vi hjælper jer gennem hele processen - fra indledende skitser til endelig montering. På den måde får I et rum, som I har lyst til at være i - fra det enkelte lederkontor eller kantinen til 20 medarbejdere, til storrumskontoret med 500 arbejdspladser eller den nybyggede institution med 8 stuer.