Med nyt hovedkontor i Københavns Nordhavn er DFDS klar til fremtiden. RITA Arch blev sat i spidsen for et indretningskoncept, der gentænker den klassiske arbejdsplads, så samarbejde fremmes og vekslende arbejdsbehov understøttes. Vi leverede specialinventaret, der afspejler strategien og indfrier ønsker fra arkitekter, ledelsen og medarbejdere.
Indretningskonceptet er tilpasset brugernes behov. Domicilet er indrettet efter free-seating-tankegangen, hvor medarbejderne vælger den arbejdsstation, der passer bedst til deres aktuelle behov. RITA Arch interviewede medarbejdere hos DFDS og omsatte deres input til specialinventar i samarbejde med os. Det er blevet til skræddersyede løsninger i domicilets business lounges, caféer, bestyrelseslokaler og fællesområder.
Mange af løsninger er designet med visuelle referencer til DFDS’ historie, maritime erhverv og nye domicil. For eksempel er benene på mødebordet i bestyrelseslokalet inspireret af skibsskorstene, reolerne i Play Room er inspireret af containere og holdt i DFDS’ dybe blå farve og så har vi skabt foliering, der leder tankerne hen på det maritime.
Vi hjælper jer gennem hele processen - fra indledende skitser til endelig montering. På den måde får I et rum, som I har lyst til at være i - fra det enkelte lederkontor eller kantinen til 20 medarbejdere, til storrumskontoret med 500 arbejdspladser eller den nybyggede institution med 8 stuer.