NNE, et datterselskab til Novo Nordisk, udvikler og fremstiller medicinalprodukter. Med næsten 2.000 ansatte verden over fokuserer virksomheden på videnskab og teknologi. Virksomhedens vokseværk krævede nye lokaler, som blev fundet i Virum. 10.000 kvadratmeter i den tidligere tobaksfabrik skulle indrettes og tilpasses NNE. Ultima K bidrog med inventar i form af akustikelementer og et specialdesignet møbel.
Vi hjalp med at indrette virksomhedens hovedsæde i Virum. Det var vigtigt, at inventaret hjalp med at formidle virksomhedens profil, men æstetikken måtte ikke forpurre funktionen. Vi udvalgte derfor inventar, som gør det behageligt at opholde sig i rummene. Akustikelementer, som vægbilleder og lamper, mindsker støjen og forbedrer indeklimaet.
Til denne opgave var der også brug for, at vi specialdesignede et mødebord til NNE. Bordet er formet, så det er mest muligt behageligt at arbejde ved. Funktionelle elementer som lamper og stikkontakter er lettilgængelige, men undergraver heller ikke æstetikken. Langs bordet kan medarbejderne finde plads til selvstændigt eller gruppearbejde.
Vi hjælper jer gennem hele processen - fra indledende skitser til endelig montering. På den måde får I et rum, som I har lyst til at være i - fra det enkelte lederkontor eller kantinen til 20 medarbejdere, til storrumskontoret med 500 arbejdspladser eller den nybyggede institution med 8 stuer.