Med udsigten til grønsværen i Parken finder du investeringsfirmaet CataCap. Det erfarne og dedikerede hold hjælper firmaer med at omsætte for i alt svimlende 8,2 milliarder. CataCap ved, hvor vigtigt det er at skabe rum, hvor deres ansatte trives, fordi det hele til syvende og sidst handler om mennesker. Derfor henvendte det voksende team sig igen til tegnestuen RITA arch for at optimere deres nye faciliteter. Og vi fik igen mulighed for at bidrage med vores ekspertise: specialinventar.
I nye og større lokaler har RITA arch skabt forskellige zoner med hvert sit formål. Nogle områder understøtter medarbejdernes fokus, mens andre danner rammerne for samarbejde internt og eksternt. Indretningens udtryk byder dig velkommen, takket være nøje udvalgte møbler med bløde kanter og varme materialer.
Hvor standardinventaret ikke kunne løse opgaven, har vi udarbejdet specialinventar i tæt samarbejde med arkitekterne. Eksempler er plantekasserne, langbordene i fællesområdet og mødelokalerne og højbordene ved skrivebordene. Højbordets enkle design både skærmer og skaber rum til uformelle møder. Plantekasserne skaber liv og rum i rummet samt afskærmning. Malingen, lavet af fine dolomitsten og genanvendt aske, tilføjer taktilitet, mens farven komplementerer CataCaps grafiske identitet af overvejende blålige farver.
Vi hjælper jer gennem hele processen - fra indledende skitser til endelig montering. På den måde får I et rum, som I har lyst til at være i - fra det enkelte lederkontor eller kantinen til 20 medarbejdere, til storrumskontoret med 500 arbejdspladser eller den nybyggede institution med 8 stuer.