De strenge brandkrav truede i første omgang med at sætte en stopper for drømmen om et moderne studiemiljø for HHX-eleverne i Rønde – men endte i stedet med at blive inspirationen bag projektets succes. Kravene banede vejen for nytænkning, hvor stålmøbler og fastmonterede stole blev nøglen til at realisere projektet.
Sammen med en ekstern arkitekt udviklede vi en gennemført farveplan, hvor vægge, inventar og gulvbelægning fra Forbo smelter harmonisk sammen. Resultatet er et levende og robust studiemiljø, hvor også elevernes og medarbejdernes ønsker til levende fællesområder faldt på plads.
I et halvt år arbejdede vi tæt sammen med Viden Djurs om at udvikle og justere indretningsforslag. Hele 4-5 forskellige versioner blev testet af skolens tilknyttede ingeniørvirksomhed, før den endelige plan faldt på plads. Det, der kunne have været en stopklods, blev i stedet en katalysator for idéudvikling – et forløb, hvor præcision og kreativitet gik hånd i hånd for at finde den helt rigtige balance mellem sikkerhed, funktionalitet og æstetik.
Vi hjælper jer gennem hele processen - fra indledende skitser til endelig montering. På den måde får I et rum, som I har lyst til at være i - fra det enkelte lederkontor eller kantinen til 20 medarbejdere, til storrumskontoret med 500 arbejdspladser eller den nybyggede institution med 8 stuer.