Frederiksberg Gymnasium vil styrke det faglige gennem det sociale. Så de planlægger undervisningen, arrangerer turer og indretter deres fysiske miljøer efter den ambition. Sammen med RITA arch opgraderede vi alle loungeområder på skolen, så de kan bruges i undervisningen, men vigtigst af alt er blevet områder, som eleverne betragter som deres eget.
Loungeområderne skal føles som elevernes sted fremfor skolens sted. RITA arch udvalgte derfor møbler, som er mere farverige og nytænkende, end hvad man traditionelt forbinder med skoleinventar. Vi valgte mange forskellige og alsidige møbler, så eleverne føler sig inviteret til at tilpasse og bruge indretningen efter deres behov. Vægpanelerne er kun for eleverne, hvor de kan dele tanker, bøger og beskeder med hinanden.
Bæredygtighed var også et vigtigt kriterie for inventaret. Vi valgte for eksempel at bruge bordplader lavet af genanvendte tekstiler, skamler i genbrugsplast og Svanemærkede samt FSC-certificerede møbler.
Vi hjælper jer gennem hele processen - fra indledende skitser til endelig montering. På den måde får I et rum, som I har lyst til at være i - fra det enkelte lederkontor eller kantinen til 20 medarbejdere, til storrumskontoret med 500 arbejdspladser eller den nybyggede institution med 8 stuer.