Øregaard Gymnasium råder over en unik bygningsmasse. Historiske bygninger, der smukt spiller sammen med arkitektoniske tilføjelser som biblioteket og studiecentret, der blev realiseret i 2011 (Carsten Rønnows Tegnestue/Rønnow Arkitekter). Gymnasiets ledelse gav os til opgave at udarbejde forslag til nyindretning af det oprindelige bibliotek, levere idéer og oplæg til opgradering af studiemiljøet i hovedbygningens kælder, samt levere møbler til to nye læringsrum og oplæg til forbedring af personalets arbejds- og mødefaciliteter.
Kælderen har fået en smuk opgradering med nye listevægge i sort olieret eg, der bryder de markante søjler og danner nye rum for de studerende. Hynder
er blevet monteret på de gamle sorte bænke. Mellem søjlerne er der via små cafeborde og puffer, dannet nye gruppearbejdsstationer og et mere nutidigt
udtryk, der inviterer til sociale aktiviteter – både før og efter studietid. Med tilføjelse af nye pendler og bordplader i linoleum, har kælderen fået et varmt og
imødekommende udtryk.
Vi hjælper jer gennem hele processen - fra indledende skitser til endelig montering. På den måde får I et rum, som I har lyst til at være i - fra det enkelte lederkontor eller kantinen til 20 medarbejdere, til storrumskontoret med 500 arbejdspladser eller den nybyggede institution med 8 stuer.