European Energy har vind i sejlene og efterspørges internationalt på grund af deres ekspertise inden for solceller og vindmøller. Med en voksende medarbejderstab havde virksomheden brug for at optimere indretningen af deres domicil. Vi hjalp den grønne virksomhed med at gentænke skrivebordspladser, mødelokaler og lounge-områder.
2 etager blev til 3, så 4 og nu 5. DRs gamle bygning i Søborg huser i dag European Energys hovedkontor. Bygning er ikonisk, men også svær at indrette på grund af dens smalle udformning.
Alt inventar er udvalgt af hensyn til brugerne og budgettet. Skrivebordene er produceret på specialmål og beklædt med linoleum af hensyn til akustik og komfort. Og så har vi valgt “desk walls”, markedets bedste lydabsorbenter, med indbyggede skinner, så computerskærme ikke stjæler bordplads.
Siden 2022 har vi været European Energys “one point of contact”. Når de skulle udvide, har vi klaret resten. Vi har hyret og koordineret med eksterne indretningsarkitekter, for eksempel Josephine Malling, når der skulle vælges farver, materialer og møbler. Og så har vi håndteret produktion, indkøb og levering af inventar, både det faste, løse og speciallavede.
Vi hjælper jer gennem hele processen - fra indledende skitser til endelig montering. På den måde får I et rum, som I har lyst til at være i - fra det enkelte lederkontor eller kantinen til 20 medarbejdere, til storrumskontoret med 500 arbejdspladser eller den nybyggede institution med 8 stuer.