Lægernes Pension blev stiftet for 75 år siden for at sikre læger og deres familier økonomisk tryghed gennem livet. I 2024 flyttede pensionskassen, banken og investeringsforeningen til nye lokaler hos DEAS på Frederiksberg, hvor vi havde fornøjelsen af at levere inventaret til det funktionelle arbejdsmiljø i tæt samarbejde med DEAS' designteam, Mie Møller, Nora Foss samt Bosa Bogdanovic fra Lægernes Pension.
På tre etager leverede vi inventar til arbejdsstationer, kontorer, mødelokaler, fokusrum, lounge og køkkener, ud fra New Nordic-principperne om rene linjer og funktionelle løsninger.
I samarbejde med DEAS' designteam udviklede vi specialfremstillede mødeborde, hvor alle ledninger forbliver skjulte gennem integreret kabelføring i bordbenene. Den gennemgående løsning på tværs af alle mødelokaler sikrer ikke kun et rent og professionelt udtryk, men gør også daglig rengøring og vedligeholdelse markant nemmere.
Vi hjælper jer gennem hele processen - fra indledende skitser til endelig montering. På den måde får I et rum, som I har lyst til at være i - fra det enkelte lederkontor eller kantinen til 20 medarbejdere, til storrumskontoret med 500 arbejdspladser eller den nybyggede institution med 8 stuer.