Siden 1976 har Colliers rådgivet inden for erhvervs- og investeringsejendomme. I dag har den globale markedsleder kontorer og ejendomme over hele jorden. Da Colliers’ voksende danske afdeling skulle flytte, brugte de anledningen til at gentænke de eksisterende rammer for at skabe nye og bedre rammer for deres medarbejdere.
Et team bestående af SHL Architects, Colliers’ interne projektgruppe og Ultima K stod for at indrette de nye lokaler med udgangspunkt i en grundig analyse, herunder afdækning af behov samt vurdering af muligheder. Alt nyt inventar blev udvalgt på baggrund af indsigt både i forhold til behov og strategi for Colliers’ fremtidsperspektiver.
Overordnet set skal indretningen opfylde to krav: fleksibilitet samt udtrykke en moderne og attraktiv arbejdsplads. Colliers arbejder i teams af varierende størrelser, hvilket løsningen skal understøtte. Derfor er der blandt andet valgt inventar med hjul, så der nemt kan flyttes rundt og skabes relevante zoner i rummet.
For fortsat at kunne tiltrække de bedste medarbejdere skal Colliers’ faciliteter selvfølgelig også være indbydende og tidssvarende. Derfor er der arbejdet på at implementere en dynamisk indretning, som giver gode muligheder for at arbejde fokuseret, at videndele og i høj grad at understøtte det sociale samvær.
I projektet er der benyttet eksisterende og nyt inventar, inklusiv specialdesignede løsninger, når standardløsninger ikke kunne møde behovet. Alle elementer afspejler virksomhedens visuelle identitet, så det styrker Colliers’ brand – både internt og eksternt.
Vi hjælper jer gennem hele processen - fra indledende skitser til endelig montering. På den måde får I et rum, som I har lyst til at være i - fra det enkelte lederkontor eller kantinen til 20 medarbejdere, til storrumskontoret med 500 arbejdspladser eller den nybyggede institution med 8 stuer.