I 2011 stod det ikoniske 4-stjernede Bella Sky med sine 2 tårne og 23 etager færdigt. 15 år er gået, og tusindvis af mennesker er kommet og gået. Og det sætter sine tydelige spor!
I samarbejde med Bella Group Martin Groth og arkitekt Helle Flou har Ultima K gennemført en renovering af hotellets 812 værelser. Bella Sky har altid haft kvalitet og æstetik i højsædet, og det galt også da der blev valgt materialer til inventaret. Målet har været klart: at løfte kvalitet og udtryk, med respekt for det, der allerede fungerede.
Projektet hos Bella Sky viser hvordan renovering ikke altid behøver at betyde en total udskiftning af inventar.
Sengegavlene er et godt eksempel på netop det. I stedet for at udskifte gavlene med nye, er de blevet beklædt med folie, der får dem til at fremstå som nye. De har fået et nyt eksklusivt udtryk, samt forlænget deres levetid betydeligt.
I værelserne er bordplader, lænestole og natborde opdateret, og nye farver der binder rummene bedre sammen i en mere nutidig stil. Badeværelserne er opdateret med nye glasfolier, nye fuger og hylder. Farver og overflader er afstemt, så værelse og bad fremstår som én samlet løsning.
En renovering i denne skala stiller store krav til samarbejde, planlægning og eksekvering. Med et stærkt setup af montører, håndværkere og malere har vi gennemført arbejdet effektivt – værelse for værelse – med respekt for hotellets daglige drift.
Vi har i samarbejde med Bella Group Martin Groth og Helle Flou taget aktivt stilling til, hvad der kan bevares, hvad der kan opgraderes, og hvor nyt inventar har været en nødvendighed. Stor tak til Bella Group for tilliden. Vi er glade for samarbejdet og det, vi er i gang med.