Gældende fra 1. januar 2024
1.1. Enhver Leverance fra Ultima K ApS sker i henhold til dette sæt salgs- og leveringsbetingelser (herefter ”forretningsbetingelser”) medmindre disse er fraveget ved udtrykkelig skriftlig aftale med Ultima K ApS.
1.2. Købers angivelse af særlige eller generelle vilkår i udbudsmateriale, ordreafgivelse, købsbetingelser mv. anses ikke som fravigelse af forretningsbetingelserne, medmindre Ultima K ApS udtrykkeligt skriftligt har accepteret sådanne fravigelser.
1.3. Såfremt Ultima K ApS som et led i aftalen skal levere og eventuelt montere Ultima K produkter er AB18 kun gældende, såfremt dette er udtrykkeligt aftalt med Ultima K ApS. Ved eventuelle uoverensstemmelser mellem AB18 og forretningsbetingelserne, gælder forretningsbetingelserne forud for AB18.
2.1 Bindende aftale mellem køber og Ultima K ApS anses først for indgået, når Ultima K ApS har fremsendt
ordrebekræftelse.
2.2. Købers eventuelle indsigelser mod ordrebekræftelsens indhold skal fremsættes skriftligt og være modtaget af Ultima K ApS senest 2 arbejdsdage efter køberes modtagelse af ordrebekræftelsen. Såfremt fristen ikke overholdes taber, køber sin indsigelse overfor Ultima K ApS i enhver henseende.
2.3. Et af Ultima K ApS afgivne tilbud er bindende i 30 dage fra tilbuddets datering, medmindre andet fremgår af tilbuddet.
2.4. Tilbudsprisen omfatter alene de inventarelementer, stole, møbler og komponenter samt services, der er specificeret i tilbuddet, uanset, hvad der i øvrigt må være indeholdt, foreslået og diskuteret med kunden i forbindelse med det konkrete Ultima K ApS projekt.
2.5. Medmindre andet udtrykkeligt fremgår af tilbud eller ordrebekræftelse eller anden aftale, er transport og montage ikke inkluderet i den tilbudte pris. Dette faktureres særskilt af Ultima K ApS ud over den i tilbuddet fastsatte pris. Såfremt montering er indeholdt i tilbuddet, omfatter dette hvor intet andet er angivet, alene de indretningselementer og komponenter der leveres fra Ultima K ApS. Montering omfatter ikke andre møbler, elementer og komponenter fra køber eller 3. mand medmindre andet er skriftligt aftalt.
2.6. Såfremt der efter tilbuddets afgivelse, men inden projetets gennemførelse, sker ændringer af moms, VAT, told- eller eksportafgifter, eller der som følge af reguleringsforanstaltninger skal tilbud efterkalkuleres.
Er tilbuddet inkl. montage, er det dog forudsat følgende:
3.1 Montagen kan gennemføres i et uafbrudt forløb, medmindre andet er aftalt.
3.2 Montagen kan gennemføres ved levering til stueplan, hvor der er adgang til bygningen med palleløfter. Såfremt gulve ikke kan tåle kørsel med palleløfter, skal der af køber ligge egnet gulvbeskyttelse eller fortages passende foranstaltninger.
3.3 Såfremt der skal leveres til andet plan end stueplan, skal dette være aftalt forud for leverancen. Leveringsforanstaltninger såsom kran og lift skal på forhånd aftales og vil blive faktureret særskilt.
3.4 Lokaler er lukket med isatte vinduer, tag, vægge m.v. og ligesom der er en rumtemperatur på minimum 16 C.
3.5 Lokaler ved monteringens start er tømt og frit tilgængelige, ligesom køber skal sikre at lokalerne er behørigt affugtede og opvarmet samt at arbejdsstrøm og arbejdslys er til stede. Køber er forpligtet til senest 14 kalenderdage før den aftalte montering at informere Ultima K ApS såfremt:
a) Lokalerne ikke er i den aftalte stand og dermed ikke klar til Ultima K ApS` monteringsarbejder.
b) Såfremt der er konstateret farlige materialer m.v. i lokalerne, f.eks. asbestholdige materialer eller andre farlige stoffer (f.eks. PCB, blystøv m.v.) i lokalerne.
3.6 Lokaler skal have en tolerance på ikke over +/- 2 mm. Overholdes dette ikke vil ekstra tilskæringsarbejde faktureres efter timeforbrug.
3.7 Der skal på leveringsdagen være klargjort oplagsplads til varer i umiddelbar tilknytning til montagestedet.
3.8 Det forudsættes, at øvrige montager/entrepriser så som gulvarbejde, maling, VVS og elinstallationer er klargjort, så montage af inventar og møbler kan påbegyndes umiddelbart efter montørteamets ankomst til stedet.
3.9 Der skal være adgang til 230 V stik i umiddelbar nærhed af montagestedet.
3.10 Køber er forpligtet til at sikre, at adgangsforhold, både i form for tilkørselsmuligheder, aflæsning og tilgang til bygninger og lokaler i øvrigt, gør det muligt for speditør og eventuelt montører at få varerne effektivt og sikkert ind i de lokaler, hvor varerne, efter gensidig aftale, skal opmagasineres eller monteres.
3.11 Såfremt vaske og armaturer er inkluderet i montagen i inventaret, er rørføring og tilslutning til eksisterende installationer ikke inkluderet.
3.12 Hårde hvidevarer snedkermonteres, men er ekskl. stik, ledning og tilslutning.
3.13 Emhætter føres til klargjort aftrækskanal ved indvendigt loft. Loftet skal være klargjort med egnet ophængsmulighed med tilstrækkelig godkendt bæreevne til den valgte løsning.
3.14 Såfremt der ønskes eventuelt demontering af allerede installerede møbler/inventar vil montage timer blivefaktureret til DKK 700,00 pr. time.
3.15 Såfremt betingelserne i pkt. 3 ikke er opfyldt, forbeholder Ultima K ApS sig retten til at opgøre og fakturere de ekstra timer, der bliver forbrugt i ekstra montagetid. Såfremt forholdene ikke er som forventet, vil kunden blive informeret således, at kunden kan beslutte om montagen skal gennemføres eller udskydes. I den forbindelse kan Ultima K ApS , såfremt kunden ønsker det, udarbejde et overslag over forventet antal ekstra timer, der vil blive brugt på at udføre og færdiggøre montagearbejdet under de ændrede forudsætninger. Såfremt kunden er forsinket med klargøring af lokaler og installation og montage dermed ikke kan gennemføres som planlagt eller med udgangspunkt i de forudsætninger, der er aftalt, skal Ultima K ApS informeres så tidligt som muligt. Såfremt meddelelse om en forsinkelse eller om ændrede adgangsforhold meddeles senere end 14 kalenderdage før planlagt montagestart, forbeholder Ultima K ApS sig retten til at fakturere kunden de omkostninger, der er forbundet med forsinkelsen.
3.16 Dokumenteret tidsforbrug og omkostninger for Ultima K ApS` montører, som følge af købers manglende overholdelse af ovennævnte vilkår i pkt. 3, samt for transport og ventetid, betales efter påkrav fra Ultima K ApS af køber.
4.1. Ultima K ApS` pris er eksklusiv den til enhver gældende moms samt andre afgifter og emballage. Prisen er, medmindre andet er tydelig angivet, altid ex. Works jf. INCOTERMS 2010.
4.2. Ultima K ApS forbeholder sig ret til at regulere prisen, såfremt der under fremstillingen indtræffer uforudsete stigninger i afgifter til det offentlige, valutakurser, ekstraordinære stigninger i råvarepriser eller andre forbehold udenfor Ultima K ApS` kontrol.
4.3. Ultima K ApS ‘prislister er vejledende og der tages forbehold for eventuelle fejl i prislisterne. Ultima K ApS forbeholder sig ret til uden varsel at ændre sine prislister (produktsortiment og priser)
5.1. Prisen forudsætter, at design deadlines overholdes og at ændringer i design, farver, antal møbler, mål på elementer fastlåses minimum 10 uger før godkendelse og igangsætning af tegninger til produktion og indkøb.
5.2. Eventuelle designændringer efter fastlåsning til produktion og indkøb vil betyde øgede omkostninger til ændringer af tegninger, ændring af produktionsprogrammer og flytning af eksisterende produktions-og indkøbspipeline.
6.1. Prisen på låsene forudsætter at låsene er indkøbt hos Ultima K´ standard-leverandører og ikke hos en låsesmed eller anden leverandør. Prisen er også forudsat at låsene er fabriksmonteret.
6.2. Ultima K ApS skal have fuld information og detaljer minimum 10 uger før produktionsstart.
7.1. Betalingsfristen er 8 dage netto, medmindre andet er aftalt.
7.2. Ultima K ApS er berettiget til efter påkrav at fordre fuld sikkerhed for købers evne til at opfylde sine forpligtelser i henhold til aftalen. denne sikkerhed skal stilles i form for enten delvis forudbetaling eller bankgaranti på anfordringsvilkår.
Bankgarantien skal udstedes af et anerkendt dansk, eller for udenlandske kunder internationalt anerkendt pengeinstitut og skal stilles inden 10 dage fra Ultima K ApS` anmodning om foranledning af bankgaranti er fremsat over for køber.
Stilles sådan sikkerhed ikke inden for den givne frist, forbeholder Ultima K ApS sig retten til at annullere tilbuddet/aftalen uden yderligere begrundelse, uanset køber i den mellemliggende periode har afgivet accept af tilbuddet. Hvis Ultima K ApS anmoder om sikkerhedsstillelse, kan produktionen/indkøbet først igangsættes ved modtagelse af bankgarantien eller forudbetalingen. Købers forsinkelse med sikkerheds- stillelsen berettiger Ultima K ApS til at fastsætte en ny leveringsdato.
7.3. Såfremt køber ikke overholder den på fakturaen angivne betalingsfrist i § 7.1. forbeholder Ultima K ApS sig ret til at tilbageholde yderligere leverancer, indtil fuldstændig betaling har fundet sted. I sådanne tilfælde kan Ultima K ApS uden varsel ændre betalingsvilkår for fremtidige leverancer. Konstatering af mangler eller reklamation berettiger ikke køber til at holde nogen del af betalingen tilbage.
7.4. Ved leverancer er Ultima K ApS, uanset om dette er anført i tilbuddet, ordrebekræftelsen eller anden aftale, berettiget til at foretage aconto fakturering for hver delleverance og for færdig indkøbte/producerede (men ikke leverede) varer.
7.5. Ved leverancer er Ultima K ApS, uanset om dette er anført i tilbuddet, ordrebekræftelsen eller anden aftale, Berettiget til at foretage fakturering efter følgende princip: 50% af den aftalte pris ved ordreafgivelse, 40% ved levering og 10% ved afsluttet montering. Hvis Ultima K ApS ikke skal forestå montering, faktureres de sidste 10% efter udløbet af den 3 dages undersøgelsespligt i punkt 10.1.
7.6. Betaling skal, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt, ske pr. bankoverførsel til Ultima K ApS` konto. Overførsel sker for købers regning. Ved overskridelse af betalingsfristen svarer køber renter med 2% pr. påbegyndt måned fra seneste rettidige betalingsdato, og indtil beløbet er Ultima K ApS i hænde. Der tilskrives renter hver måned. Rykkergebyret pr. faktura er DKK 250,00.
7.7. Ultima K ApS forbeholder sig ejendomsretten til enhver leverance, indtil købesummen, med tillæg af eventuelle renter er betalt fuldt ud.
7.8. Køber er ikke berettiget til at modregne eventuelle modkrav mod Ultima K ApS, med mindre sådanne modkrav er udtrykkeligt og Skriftligt anerkendt af Ultima K ApS, ligesom køber ikke har ret til at tilbageholde nogen del af købesummen på grund af modkrav og/eller indsigelser af nogen art.
7.9. Ultima K ApS er berettiget til at opkræve et fakturerings-/administrationsgebyr på DKK 300,00 for enhver udstedt faktura. Beløbet dækker bl.a. miljø-, olie og emballageafgifter og andre grønne afgifter.
8.1. Medmindre andet er skriftligt aftalt, er leveringsbetingelsen Ex Works (EXW) fra Ultima K ApS` fabrikker og lagre og i forbindelse med eventuelle direkte leverancer af handelsvarer fra underleverandørers produktionssteder eller lagre. Leveringsbetingelserne er baseret på definitionerne iht. INCOTERMS 2010.
8.2. Den aftalte leveringstid er anført i Ultima K ApS’ tilbud, ordrebekræftelse eller anden aftale. For det tilfælde, at køber skal sende eller meddele Ultima K ApS oplysninger, specifikationer, opmåling, farver, tegninger m.v. der er nødvendige for leverancens gennemførelse, skal disse være Ultima K ApS i hænde senest samtidig med udstedelse af endelig ordrebekræftelse. Hvis køber ikke overholder denne frist, er Ultima K ApS ikke bundet af den afgivne leveringsfrist. Ultima K ApS fastsætter selv en ny leveringsfrist, når de nødvendige oplysninger m.v. er modtaget. Den nye leveringsfrist behøver ikke at være forlænget proportionalt med den periode, som køber var forsinket med de nødvendige oplysninger. Ultima K ApS fastsætter ny leveringsfrist på baggrund af en grundig vurdering af produktets kompleksitet, produktionskapacitet samt købers forventninger.
8.3. Uanset ovenstående er Ultima K ApS berettiget til, om nødvendigt, at forlænge den aftalte leveringstid med indtil 30 dage regnet fra udløbet af den fastsatte leveringsdato, forudsat Ultima K ApS inden dette tidspunkt giver køber underretning om forlængelsen. Forsinkelsen som følge af en udsat levering giver ikke køber ret til at aflyse ordren.
8.4. Kan Levering, som følge af købers forhold, ikke gennemføres, forbeholder Ultima K ApS sig retten til fuldt og helt at fakturere samtlige indkøbte og producerede varer. Der vil også blive faktureret for aftalte services, der ikke kan aflyses. Varerne kan for købers regning og risiko opmagasineres på enten Ultima K ApS’ lagre eller andet fjernlager.
Prisen for lagerleje er som følger:
Alle aftaler om lagerleje ift. Priser, periode og specifikke forhold til opmagasinering, skal aftales skriftligt på mail og enhver opmagasinering sker udelukkende for købers regning og risiko. I fald køber ikke har afhentet de leverede produkter senest 6 måneder efter den aftalte leveringsdato, er Ultima K ApS berettiget til at sælge produkterne til anden side til bedst opnåelige pris, eller at destruere produkterne for købers regning. Differencen mellem pris og destruktionsomkostninger kan Ultima K ApS kræve betalt af køber.
8.5. Tilbuddet er inkl. levering til én adresse, dog forudsat følgende: Der skal være frie tilkørselsforhold på fastbanet vej, med plads til 18 m vogntog. Alle rum skal være frit tilgængelige og tømt for byggematerialer og andet sådan at eventuelt indbæring kan ske frit og tilgængeligt. Eventuelle paller faktureres særskilt.
8.6. Hvis det aftales at Ultima K ApS ‘montører skal montere hele eller dele af leverancen, skal alt forberedende arbejder være afsluttet, før Ultima K ApS’ montører ankommer til monteringsstedet, således af montørerne ikke forsinkes eller generes af f.eks. andre håndværkere, diverse oplagrede materialer, byggeaffald, eller at montørerne i øvrigt uvedkommende varer, genstande eller lignende fysiske hindringer
9.1. De af Ultima K ApS opgivne mål og andre tekniske data i overslag, tegninger, brochurer, beskrivelser eller brugsanvisninger er af vejledende karakter og Ultima K ApS påtager sig intet ansvar for fejl i dette materiale. Ultima K ApS forbeholder sig ret til, uden varsel, at ændre i specifikationer og beskrivelser.
9.2. Udleverede prøver betragtes som typeprøver. Ultima K ApS påtager sig intet ansvar for, at leverede varer er i overensstemmelse hermed. Produktspecifikationer, kvalitet og mængder leveres ene og alene iht. Fremsendte ordrebekræftelser. Som supplement til ordrebekræftelsen kan der, efter aftale med kunden, vedlægges godkendt tegningsspecifikation.
9.3. Ved eventuel uoverensstemmelse mellem tegningsmateriale og specifikation i tilbud, ordrebekræftelse eller anden aftale, er det altid ordrebekræftelsen, der er gældende.
9.4. Alle typeprøver, tegninger og tekniske dokumenter af enhver art som er udleveret af Ultima K ApS og vedrører Ultima K ApS’ produkter og fremstillingen heraf, som før eller efter aftalens indgåelse overlades til køber, forbliver til enhver tid Ultima K ApS` ejendom. Hvis disse typeprøver, tegninger eller tekniske dokumenter bliver anvendt af køber til fremstilling af produkter hos andre end Ultima K ApS, forbeholder Ultima K ApS sig ret til, uden varsel, at fremsætte erstatningskrav for en dækning af Ultima K ApS tab, alternativt udstede en faktura for medgået tid og omkostninger til produktion af de omhandlede typeprøver, tegninger, tekniske dokumenter m.v.
10.1. Køber er forpligtet til straks, og senest 2 dage efter modtagelsen af en leverance, at foretage fornødne undersøgelser til konstatering af eventuelle mangler. Hvis køber undlader dette og hvis der efterfølgende konstateres skader og mangler som kunne eller burde have været opdaget, mister køber indsigelserne vedrørende disse forhold. Hvis det er aftalt at Ultima K ApS skal forestå montering af de leverede produkter, er køber forpligtet til senest 3 dage efter monteringens afslutning at foretage fornødne undersøgelser til konstatering af eventuelle mangler.
10.2. I tilfælde af, at andre leveringsbetingelser end ”Ex Works” jf. § 8 er aftalt og Ultima K ApS har ansvaret og risikoen for transporten, skal reklamationer over fragtskader foretages af køber eller af anden modtager af leverancen ved påtegning af fragtbrevet direkte til speditøren/fragtføreren straks efter modtagelsen. Er der ikke foretaget reklamation ved påtegning på fragtbrevet, er et ethvert krav fra købers side mod Ultima K ApS, vedrørende fra skader sket under transporten bortfaldet.
10.3. Skulle en leverance være behæftet med en mangel, som det ikke har været muligt at konstatere under den i pkt. 10.1. nævnte undersøgelse, skal køber uden ubegrundet ophold, efter at manglen er opdaget eller burde have været opdaget, skriftligt reklamere til Ultima K ApS. Reklamationen skal indeholde en nøjagtig og udtømmende specifikation og beskrivelse af manglen samt identifikation af de/(n) mangelfulde enhed (er) i leverancen.
11.1. På nye produkter yder Ultima K ApS garanti i henhold til den til enhver tid gældende danske / EU-lovgivning.
11.2. Ultima K ApS` afhjælpningspligt omfatter ikke følgerne af naturligt slid og ælde, overlast, mangelfuld vedligeholdelse, mangelfuld overholdelse af serviceforskrifter, mangelfuld eller uhensigtsmæssigt betjening og/eller montering, herunder tilsidesættelse af de givne monterings- og/eller betjeningsforhold, for hvilke køber bærer ansvaret eller risikoen. Sådanne forhold betragtes i øvrigt ikke som fabrikationsfejl.
11.3. På hårde hvidevarer ydes, uanset andre nævnte garantier, en maksimal garanti på 2 år.
12.1. Ultima K ApS` erstatningsansvar overfor køber, kan ikke overstige fakturabeløbet for leverancen, dog således at erstatningsansvar aldrig kan overstige den maksimalt opnåelige dækning på Ultima K ApS` erhvervs- og ansvarsforsikring.
12.2. Ultima K ApS` ansvar for mangler er begrænset til omlevering eller afhjælpning af de omhandlede produktenheder. Alternativt kan Ultima K ApS efter eget valg kreditere køber et af Ultima K ApS fastsat beløb, der ikke overstiger den mangelfulde del af leverancens pris (opgjort eksklusive moms). Det er ene og alene Ultima K ApS, der har ansvaret og bemyndigelsen til at beslutte hvilken form for afhjælpning, der skal eksekveres.
12.3. Ultima K ApS kan aldrig gøres ansvarlig for tabt avance, tredjemands tab, driftstab, herunder tab ved forsinkelse af byggeri, Industriproduktion m.v. eller andet indirekte tab.
12.4. Ultima K ApS er ikke ansvarlig for skade på fast ejendom eller løsøre, som indtræder, mens produktet er i købers besiddelse. I øvrigt er Ultima K ApS kun ansvarlig for skade på fast ejendom og løsøre, såfremt det bevises, at skaden skyldes fejl eller forsømmelse begået af Ultima K ApS eller andre som Ultima K ApS har ansvaret for.
12.5. Ultima K ApS er heller ikke ansvarlig for skader på produkter, der er fremstillet af køber, eller for skader på produkter der er leveret af Ultima K ApS, men hvori der indgår produkter, halvfabrikata eller materialer fremstillet og/eller leveret af køber.
12.6. Såfremt Ultima K ApS måtte blive pålagt produktansvar overfor tredjemand, er køber forpligtet til at holde Ultima K ApS skadesløs i samme omfang, som Ultima K ApS’ ansvar er begrænset i henhold til pkt. 12.1.
12.7. Ultima K ApS er alene ansvarlig for egen leverance, medmindre andet skriftligt er aftalt. Ultima K ApS hæfter ikke for fejl og mangler, der stammer fra arbejde udført af selvstændige underentreprenører, medmindre disse er engageret og betalt af Ultima K ApS.
12.8. Aftaler med øvrige entreprenører/underleverandører kan efter købers bemyndigelse indgås af Ultima K ApS på købers vegne. Ultima K ApS påtager sig dog intet ansvar for entreprenørens/underleverandørens arbejde, herunder eventuelle skader eller øvrige ansvarspådragende handlinger, som den pågældende underentreprenør måtte være ansvarlig for.
12.9. Ultima K ApS` ansvar omfatter kun mangler, som viser sig inden 2 år fra leveringsdato, henholdsvis monteringens færdiggørelse. Dette ansvar er kun gældende, såfremt de af Ultima K ApS leverede og evt. monterede produkter er blevet regelmæssigt serviceret og vedligeholdt. Forventninger og krav til regelmæssig gennemførelse og udførelse af service og vedligehold er beskrevet i den standard vedligeholdelsesvejledning, som altid bliver udleveret i forbindelse med levering af og eventuel slutmontage af produkterne. Det er købers forpligtelse at sikre, at Ultima K ApS` standard service- og vedligeholdelsesmanual er modtaget og at relevante personer har modtaget en gennemgang af manualen.
13.1. Følgende omstændigheder medfører ansvarsfrihed for Ultima K ApS, når de indtræder efter aftalens indgåelse og hindrer eller udsætter opfyldelsen af aftalen: Krig og mobilisering, oprør og uroligheder, naturkatastrofer, pandemier, strejker og lockout, vareknaphed, betydningsfulde driftsstop samt mangler eller forsinkelser ved leverancer fra underleverandører, brand, manglende transportmuligheder, valutarestriktioner, import-/eksportrestriktioner og andre omstændigheder, som Ultima K ApS ikke har indflydelse på.
13.2. I disse tilfælde er Ultima K ApS efter eget valg berettiget til at annullere ordren eller dele af ordren, uden at dette skal betragtes som misligholdelse eller at levere varen, når opfyldelseshindringen er ophørt.
14.1. Enhver uenighed eller tvist mellem parterne i forbindelse med aftalen, herunder forståelsen og rækkevidden i forretningsbetingelserne, afgøres ved Københavns Byret-1450 København K ved anvendelse af dansk ret.
14.2. Ultima K ApS er dog berettiget til at anlægge sag ved retten i den retskreds, hvor købers hovedkontor er beliggende.