Gennem legen lærer børn om sig selv, hinanden og deres omverden. Den integrerede daginstitution Sundpark arbejder målrettet og pædagogisk med at sikre børns, i alderen 0 til 6 år, trivsel, læring og udvikling. Sammen med personalet indrettede Ultima K og arkitekt Henriette Strøm institutionen, så den forener pædagogik, leg og læring i børnehøjde.
Nøgleordene for indretningen er indbydende, sjov og leg. I institutionens store fælleszoner fokuserede vi på motorik og bevægelse. Derfor indrettede vi med podier i forskellige højder, snore og klatrevæg, så børnene kan lege med hele kroppen.
Stuerne på institutionen er temaopdelt i fordybelse og konstruktion, krop og bevægelse, natur og kreativitet. Hver stue har sit farvetema, hvilket hjælper børn og voksne med at se, hvor de er, og hvor de eventuelt skal hen.
I tæt dialog med personalet skabte vi plads til det enkelte barn i institutionen. Alle kan udfolde sig på deres måde i de forskellige, specialdesignede områder. Børnene bliver motiveret og understøttet i deres leg i de enkelte zoner og huler, som vi har dannet rundt om i institutionen.
Vi hjælper jer gennem hele processen - fra indledende skitser til endelig montering. På den måde får I et rum, som I har lyst til at være i - fra det enkelte lederkontor eller kantinen til 20 medarbejdere, til storrumskontoret med 500 arbejdspladser eller den nybyggede institution med 8 stuer.