En bedre pause i nyindrettet atrium på handelsskolen Niels Brock

Uddannelsesinstitutionen Niels Brock har en central placering i København. Det gør det nemt at komme til den internationale handelsskole, men betyder samtidig, at det er begrænset med udenomsarealerne. Niels Brock ville derfor gerne øge det rekreative afkast på sit indre ude-areal på 2. sal – en atriumgård, der ligger mellem to klasselokaler. Et samlingssted for elever og lærere om afslapning eller skolearbejde.

Vi indrettede flere zoner i gården til forskellige behov. Det skaber et varieret udtryk, hvor de studerende blandt andet kan hygge sig og slappe af. De fire lounge-sofaer inviterer til samvær og samtale. Ligesom den special-byggede pergola giver plads til, at eleverne kan slænge sig og slappe af oven på en lærerig forelæsning. Eleverne kan dog også finde arbejdsrum i indretningen, både til individuelt arbejde eller gruppearbejde.

Kunstgræsset i gården underbygger udendørsoplevelsen. Det er en praktisk løsning, som ikke kræver vedligeholdelse, men stadig skaber indtrykket af natur. Det bryder med betonfliserne, som nu indikerer gangarealerne.

Det danske vejr er ofte en våd oplevelse for udendørsmøbler. For at øge udnyttelsestiden på sofaerne fik vi dem betrukket med et stof, som er vandafvisende og let at rengøre. Skolen behøver derfor ikke at pakke hynderne væk, hver gang der kommer en byge, men kan hurtige tørre dem helt af med et håndklæde, så de er klar til brug igen. Når solen så skinner igen, har eleverne nu bedre rekreative forhold i midten af den internationale handelsskole.

Sidder du med en lignende udfordring?

Tag fat i vores grundlægger Ulrich Krabbenhøft
Tlf.: +45 31 31 30 54
Mail: uk@ultima-k.dk