Blog

Ultima K / Indlæg  / Artikel  / 4 tips, der lyder af velvære

4 tips, der lyder af velvære

Lyd påvirker alle mennesker – både dag og nat. Den kan være behagelig, eller den kan være støjende. Ved at tænke akustik strategisk kan man skabe bedre indeklimaer og velvære for rumbrugerne. Det kræver, at man forstår lydens natur, og hvordan man kan påvirke den. Vi giver dig her fire vellydende tips til din indretning. Så du kan surfe på lydbølgerne fremfor at drukne i dem.

Lydens anatomi

Lyd kan forstås som bølger, der ruller gennem rummene. Bølgerne kan gå højt eller lavt. Det hører du ved, at der enten er støj eller stilhed i rummet. Når bølgerne rammer en overflade, har det indvirkning på bølgens kurs eller videre udfoldelse.

Dine vægge, lofter eller møbler er med til at reflektere eller dæmpe lydbølgernes færden rundt i rummet. Alt efter om overfladerne er hårde eller bløde, vil bølgerne blive sendt ud i rummet igen eller blive absorberet. Det er derfor, der er ekko ude på dit badeværelse mellem alle klinkerne, mens lyden hurtigt dør ud, når du ligger under dynen.

Støj er dårligt for os mennesker. Det øger produktionen af stresshormoner, ødelægger vores koncentration og gør os hurtigere mentalt trætte. Så hvordan mindsker vi støjen og bringer vellyden tilbage i alle rum?

Planter bidrager til et bedre indeklima på flere måder. De kan nemlig også være med til at reducere støjniveauet.

Bryd bølgerne

Som bølgebrydere kan du bruge din indretning og dit inventar til at absorbere lydbølgerne eller reducere deres refleksion. Her kommer fire forslag, som du selv kan implementere i din dagligdag.

1. Brug planter

Planter bidrager til indeklimaet på flere måder. Udover at øge ilt-produktionen i rummet og live op i et ellers sterilt kontormiljø, kan det grønne inventar også bidrage til at begrænse støjen i rummene. Særligt store planter kan forhindre støj og ekko i åbne kontorlandskaber.

2. Brug møbler, som har stofoverflader

Hårde overflader er ikke din ven, når det kommer til god akustik! Det gælder også for dine møbler. Stål, glas og træ reflekterer støjen og forværrer det lydmæssige indeklima. I stedet handler det om at vælge møbler, som har en overflade, der absorberer lydbølger eller i mindre grad reflekterer dem. Her kan inventar med stofoverflader hjælpe dig. Møbler kan også være udformet sådan, at de afskærmer brugeren fra omgivelserne og dermed støj.

Stofbeklædte lamper, for eksempel disse fra Muuto, kan også bidrage til et bedre indeklima. Lampernes overflade absorberer nogle af lydbølgerne og reducerer støj og ekko. I baggrunden er også placeret et akustikelement, som også forbedrer til indeklimaet.

3. Akustik-elementer

Der findes selvfølgelig også inventar, som er dedikeret specifikt til bedre indeklima. Akustikelementer er designet, så de bedst muligt absorberer lyden og dræber reflektionen. Det øger vellyden i et rum markant. Disse paneler kan placeres både på vægge og i loftet. Det kan gavne talegenkendeligheden, så man ikke skal anstrenge sig for at kunne samtale med sine kollegaer.

4. Fokuser på rum-adfærden

I nogle tilfælde er mennesker selv årsagen til støjen. Ofte er det ikke hensigten, men skaber som en uheldig følgevirkning på grund af rummets opbygning. Men ved at gøre rummets brugere opmærksomme på, hvordan de selv kan komme til at skabe støj, kan det bidrage til et bedre indeklima.

Mange storrumskontorer gør det nemt at forstyrre andre. Undersøgelser viser, at mennesket har kapaciteten til omkring 1,6 samtaler, så hvis naboens ferieberetninger udgør en samtale, så er der ikke meget plads til den indre stemme, der hjælper dig med at arbejde. Overvej derfor, hvordan du kan motivere dine medarbejdere til måske at tage snakken ud til kaffemaskinen eller telefonopkaldet ind i mødelokalet?

Et andet eksempel på en lydabsorbent. Dette lofthængte akustikelement fungerer samtidig som en rumdeler.

Dræb støjen

Alle typer rum er fyldt med en række “naturlige” lyde, der ikke realistisk set kan elimineres. Men ved hjælp af forskellige typer produkter, kan det lade sig gøre at kontrollere og styre lydbølgerne og skabet et behageligt arbejdsmiljø med plads til bedre kommunikation.

Vi håber, at du med disse fire tips kan dræbe støjen og skabe et bedre indeklima. Ellers kan du også kontakte os, så vi kan finde en løsning til dig.

Vil du også gerne have styr på støjen?

Tag fat i vores konsulent Emil Krabbenhøft på:
Tlf: +45 28 43 53 81
Mail: ek@ultima-k.dk